Praktisk guide

Bokashi

Guidens indhold

01Forstå bokashi5▸

Hvad er bokashi?Bokashi, kompost eller ormekompost?Kom i gang med din første bokashi-spand Hvilket affald må komme i en bokashi?Bokashiklid: funktion, dosis, opbevaring

02Vælg og indret din bokashi3▸

Vælg din bokashi-kompostbeholder Hvorfor to bokashi-spande Hvor skal bokashien stå

03Bokashi i hverdagen3▸

Vedligehold og aftapning af bokashi Bokashiens fermenteringstid Bokashi om vinteren, sommeren og i ferien

04Udnyt den gærede bokashi og dens væske5▸

Nedgrav bokashi i haven Bokashi uden have Bokashisaften Bokashi og ormekompostbeholder Bokashi og havekompost

05Løs et problem3▸

Skimmel i bokashi: hvad gør man?Lugt, saft, fluer: fejlfinding i bokashi Problemer efter nedgravning af bokashi

06Gå videre5▸

Lav selv din bokashi-aktivator Byg selv en bokashispand Bokashi og EM: hvad siger videnskaben De andre bokashier: jorddække, græs, kugler Bokashi FAQ: 25 typiske spørgsmål

Praktisk guideBokashi

Lav selv din bokashi-aktivator: opskrift med hvedeklid, EM-1 og melasse trin for trin

Ingredienserne fra vores sæt til at lave bokashi-aktivator på et gammelt gårdbord: hvedeklid, EM-1, melasse og måleske, ved siden af en skål med fugtet klid, en gryde med lunkent vand og en sort pose

Bokashi-klid, den aktivator, man drysser over hvert lag affald, er nem at lave derhjemme: tre ingredienser, højst en times arbejde og derefter tre ugers tålmodighed. Det kan godt betale sig, så snart man laver bokashi hele året.

Her er vores grundopskrift, den der passer til vores sæt, med pejlemærker til at bedømme resultatet, tørre og opbevare kliddet samt en variant uden EM. Og hvis du kan lide at gøre det selv, kan selve spanden også laves derhjemme: se vores guide Lav selv din bokashi-spand.

Ingredienser og udstyr

Til 1 kg hvedeklid skal du bruge:

1 kg hvedeklid, helt tørt og uden muggen lugt. Vores GMO-fri hvedeklid er helt perfekt;
30 ml EM-1, moderopløsningen med effektive mikroorganismer: vores EM-1 moderopløsning;
30 ml melasse, som er føde for mikroorganismerne. Rørsukker- eller roemelasse, det er det samme: begge giver det sukker, som kulturerne har brug for. Vores roemelasse, den fra vores sæt, er altså helt perfekt, ligesom vores rørsukkermelasse. Vælg en ren melasse uden tilsætningsstoffer;
500 ml klorfrit vand.

Udstyr: en gryde, en vægt, et målebæger, en ske, en stor balje, en sort, uigennemsigtig affaldspose og en lufttæt beholder, der er stor nok til posen (spand med låg eller stor kasse).

Så du ikke skal lede efter noget, indeholder vores sæt til at lave din aktivator til Bokashi & Kompost 4 eller 8 kg hvedeklid fra Gers, 250 ml EM-1, 250 ml roemelasse fra Béarn, en måleske på 20 ml og opskriften: nok til at lave op til 8 kg aktivator, helst i portioner på 1 kg, så den altid er frisk. Du skal selv sørge for klorfrit vand, vægt, gryde, balje, sort pose og lufttæt beholder.

Klorfrit, lunkent vand: derfor er det afgørende

Kloren i postevand holder mikroberne nede i rørene. Producenterne af EM gør opmærksom på, at den også svækker de mikroorganismer, du vil have til at arbejde, og at den kan få fermenteringen til at mislykkes.

Postevand: lad det stå i 24 timer i fri luft i en bred, utildækket beholder, så kloren fordamper. Det nemmeste er at gøre det klar aftenen før.
Andre løsninger: kulfiltreret vand (filterkande) eller kildevand uden brus på flaske.

Temperaturen betyder også noget: mikroorganismerne kommer bedst i gang i lunkent vand mellem 25 og 30 °C. For varmt vand kan dræbe en del af dem: hæld aldrig EM-1 i varmt vand. Uden termometer skal vandet føles knap lunkent på indersiden af håndleddet.

Opskrift til 1 kg klid

Lun vandet: varm forsigtigt 500 ml klorfrit vand op i gryden til 25-30 °C. Det må aldrig koge.
Tilsæt EM-1: hæld 30 ml EM-1 i det lunkne vand, og rør rundt med skeen.
Tilsæt melassen: hæld 30 ml melasse i, og rør igen, til den er helt opløst.
Afvej kliddet: hæld 1 kg hvedeklid i baljen.
Hæld blandingen over kliddet lidt ad gangen, mens du blander. Kliddet svulmer op, når det suger væsken.
Ælt grundigt med hænderne, så fugten fordeles godt, indtil der dannes klumper af klid, som let går i stykker.
Kom i posen: læg kliddet i den sorte pose, pres det sammen for at få så meget luft ud som muligt, og luk posen med en stram knude.
Luk inde: læg posen i den lufttætte beholder, og stil den et varmt og mørkt sted.
Vent tre uger uden nogensinde at åbne.

Vil du hellere lave en flydende aktiveret opløsning (EM-A), så se vores guide Aktivér EM-1.

Den rette konsistens: fugtig, men ikke gennemvåd

Hånd, der klemmer en håndfuld fugtet hvedeklid: klumpen holder sammen og smuldrer, tegn på den rette konsistens Det er det afgørende punkt. Klem en håndfuld i hånden:

det er rigtigt, hvis den danner en klump, der holder sammen og derefter let smuldrer mellem fingrene, uden at der drypper noget;
det er for vådt, hvis der pibler vand ud mellem fingrene, eller klumpen klistrer som dej: tilsæt en lille håndfuld tørt klid, og ælt igen.

Tilsæt ikke mere vand end de 500 ml: for fugtigt klid er den hyppigste årsag til grøn eller sort skimmel. Virker det lidt tørt i starten, så ælt længere: kliddet suger væsken lidt efter lidt.

Tre ugers fermentering uden at åbne

I disse tre uger formerer mælkesyrebakterier og gær sig ved at æde melassen, uden ilt. Ligesom i din bokashi-spand er luft fjenden.

Åbn ikke posen, heller ikke for at kigge. Den luft, der kommer ind, kan være nok til at ødelægge fermenteringen.
Hold den varm, helst mellem 20 og 30 °C og mørkt, for eksempel i et skab. Køligt går fermenteringen langsommere; undgå både frost og pladsen oven på en radiator.

Andre opskrifter nøjes med to uger; vi foretrækker tre for en sikkerheds skyld, især i et køligt hus.

Vidste du det?
Den hvide hinde, der nogle gange kommer på det fermenterede klid, er den samme som i en vellykket bokashi-spand: et godt tegn og ikke skimmel, man skal frygte.

Lykkedes eller mislykkedes: kendetegnene

Det er lykkedes, hvis:

kliddet lugter fermenteret: en sødsyrlig duft af gær, øl eller cider, nogle gange let alkoholisk;
et hvidt dun dækker en del af overfladen, eller intet er synligt: begge dele er normalt.

Det er mislykkedes, hvis:

der er kommet grøn, blå, sort eller lyserød skimmel;
kliddet lugter råddent, af kloak eller af mug.

Mislykket klid kan ikke reddes: kom det i kompostbeholderen eller grav det ned, og start forfra, mens du holder øje med fugtigheden, vandet og lukningen af posen.

Tørring og opbevaring i et år

Fermenteret bokashi-klid spredt i et tyndt lag på et viskestykke til tørring i skyggen ved siden af et glas Dit klid er klar. Der er to muligheder:

Brug det som det er, fugtigt: opbevar det i en lufttæt beholder, beskyttet mod sol, et køligt og tørt sted, og luk godt efter hver gang. Brug det helst inden for de følgende uger.
Tør det, så det kan holde sig omkring et år: spred det i et tyndt lag på en bakke eller et rent klæde i et tørt og luftigt rum, væk fra direkte lys. Vend det en gang imellem. Regn med nogle dage: det skal være tørt og smuldrende og ikke føles fugtigt.

Undgå ovn, radiator og direkte sol: for høj varme skader mikroorganismerne. Når det er tørt, opbevares det i et glas eller en tætlukket spand, tørt og mørkt. Når du skal bruge det, skal det stadig lugte syrligt eller af gær; lugter det muggent, så udskift det. Om doseringen i spanden kan du læse i vores guide Bokashi-klid: funktion, dosering og opbevaring.

Emys råd
Skriv produktionsdatoen på glasset med tusch. Så kan du med et enkelt blik se, hvilken portion der skal bruges først, og hvornår du skal sætte den næste i gang.

Hvor meget skal man lave? Man regner ofte med 2 til 6 kg klid om året til en familie på fire: 1 kg rækker altså cirka to til seks måneder, afhængigt af dit affald og hvor rundhåndet du er.

Variant uden EM: hjemmelavet mælkesyreserum (og dets begrænsninger)

Nogle haveejere erstatter EM-1 med et hjemmelavet serum af mælkesyrebakterier. Princippet: man lader skyllevandet fra ris fermentere nogle dage i fri luft og tilsætter derefter en lille del af det til mælk, som skiller på cirka en uge. Den gullige væske, man får ud af det, bruges derefter som EM-1, sammen med melasse og klid.

Metoden virker for mange, men den har sine begrænsninger: mikroorganismebestanden er ukontrolleret og varierer fra gang til gang, den er mindre alsidig end EM (man drysser derfor lidt mere klid i spanden), og tilberedningen tager to til tre uger ekstra med større risiko for fejlslag.

Gør EM virkelig en forskel? Der findes kun få offentliggjorte undersøgelser, og nogle forsøg har ikke fundet nogen forskel i plantevæksten mellem bokashi lavet med eller uden EM: vi gør status i vores guide Bokashi og effektive mikroorganismer: hvad videnskaben egentlig siger. For et ensartet resultat anbefaler vi EM-1, den mest pålidelige og enkleste løsning.

Husk
Vores opskrift: 1 kg hvedeklid, 500 ml klorfrit vand ved 25-30 °C, 30 ml EM-1 og 30 ml melasse. Fugtigt, men ikke gennemvådt klid, en godt sammenpresset sort pose i en lufttæt beholder, tre uger et varmt sted uden at åbne og derefter tørring i skyggen, så det kan holde et år.

Kort fortalt

Det er enkelt at lave sin egen bokashi-aktivator: 500 ml klorfrit, lunkent vand, 30 ml EM-1, 30 ml melasse og 1 kg hvedeklid, æltet til kliddet er fugtigt, men ikke gennemvådt, og derefter tre ugers fermentering i en sammenpresset sort pose, varmt og uden at åbne. En fermenteret duft og eventuelt en hvid hinde betyder succes; farvet skimmel eller en rådden lugt betyder, at det er mislykkedes. Brugt hurtigt eller tørret i skyggen, så det holder et år, erstatter det købeaktivatoren.