

Bokashi: hvad er det? Fermentering af køkkenaffald forklaret

En lukket spand under vasken, et par håndfulde klid tilsat EM-1 drysset over skrællerne og madrester, der i stedet for at rådne begynder at fermentere: det er bokashi. Metoden vækker nysgerrighed, fordi den tager imod affald, som havekomposten og ormene vender næsen op ad, og fordi den kan være i et køkken. Når du forstår, hvad der sker i spanden, undgår du de fleste begynderfejl.
Bokashi: et japansk ord for et materiale, der er gjort »mildere« ved fermentering
Ordet bokashi oversættes ofte med »fermenteret organisk materiale«. Det betegner både metoden, det fermenterede produkt, man får, og i overført betydning den klid, der bruges til at sætte fermenteringen i gang.
Helt konkret bygger køkkenbokashi på tre elementer: en lufttæt spand med en rist og en hane til at tappe saften, dit madaffald, der presses sammen lag for lag, og en aktivator, dvs. kornklid fermenteret med mikroorganismer. Den sidste gennemgår vi i vores artikel om bokashiklid.
Vidste du det?På japansk betyder verbet bokasu »at udviske« eller »at dæmpe«, ligesom når man udvisker en farveovergang. Japanske gartnere kalder en gødning af riskli og oliekager blandet med jord og derefter fermenteret for bokashi: på den måde »dæmper« man styrken i disse materialer, så de bliver mildere for rødderne.
At fermentere er ikke at kompostere: princippet med de syltede agurker
En klassisk kompost er en nedbrydning med luft. Bakterier, svampe og små dyr omsætter materialet, mens de ånder ilt, bunken bliver varm, mister vand og kuldioxid og omdannes lidt efter lidt til humus.
Bokashi følger en helt anden logik, nemlig konserveringens. I den lukkede, sammenpressede spand er der næsten ingen luft tilbage. Mælkesyrebakterierne fra klidden omdanner en del af sukkerstofferne i affaldet til mælkesyre. Miljøet bliver surt, og denne surhed bremser forrådnelsesmikroberne. Det er præcis det samme, der sker, når man laver syltede agurker, surkål eller den ensilage, landmænd giver deres dyr om vinteren.
Resultatet: dit affald bliver ikke nedbrudt, men konserveret. Det bevarer nogenlunde sit udseende, får en syrlig lugt af eddike eller pickles og dækkes nogle gange af et let hvidt lag, hvilket er et godt tegn.
En anden forskel fra kompost: en bokashispand bliver stort set ikke varm. Mælkesyrefermentering frigiver meget lidt energi sammenlignet med en nedbrydning med luft, og størstedelen af materialet, og dermed af næringsstofferne, bliver i spanden.
Hvem arbejder i spanden?
Bokashiaktivatorer fremstilles som regel med effektive mikroorganismer, eller EM. Ifølge producenterne består disse blandinger hovedsageligt af mælkesyrebakterier, gær og fotosyntetiske bakterier. Du kan læse om deres historie og sammensætning i vores artikel Hvad er effektive mikroorganismer.
I selve spanden er det mælkesyrebakterierne, der styrer det hele. De få offentliggjorte analyser af spande fra private husholdninger viser, at de i meget høj grad dominerer mikrobebestanden, både i startklidden og i spanden midt i fermenteringen. Gær og de øvrige grupper fylder langt mindre, og deres præcise rolle i bokashi er stadig dårligt kendt.
Deres arbejde kan aflæses på pH-værdien, altså surhedsgraden. Saften, der tappes fra hanen, ligger oftest på omkring 3,5 til 5, en surhed svarende til appelsinjuice eller yoghurt. Derfor lægges spandens indhold aldrig direkte ved planternes fod, og saften fortyndes altid kraftigt.
Bokashiens to trin
Trin 1: fermenteringen i spanden
Du fylder spanden dag for dag, drysser klid over hvert lag og presser godt sammen. Når spanden er fuld, lader du den stå lukket i mindst to uger i et tempereret rum og tapper saften af en gang imellem. Da spanden er optaget i denne fase, bruger de fleste to: én, der fyldes, mens den anden fermenterer. Den detaljerede vejledning finder du i vores artikel Kom i gang med din første bokashispand. På illustrationen: fermenteringen i spanden (1) og derefter omdannelsen i jorden (2).
Trin 2: omdannelsen i jorden
Når det kommer ud af spanden, har man en sur forkompost, ikke en kompost. Den skal overlades til jorden: man graver den ned i 20 til 30 cm dybde, godt blandet med jorden og langt fra rødderne, og venter mindst to uger, før man planter. Man kan også blande den i en havekompostbeholder eller en stor kasse med jord eller give den i små mængder til orme med lidt ekstra knuste æggeskaller for at modvirke surheden. I jorden omsætter mikrolivet mælkesyren, surheden falder, og resterne går i opløsning. Afhængigt af årstid og jordtype skal man regne med cirka to uger til to måneder, før de er forsvundet.
HuskBokashi foregår i to tempi: nogle ugers fermentering i en lukket spand og derefter en omdannelse i jorden. Uden dette andet trin bliver der ingen kompost.
Hvor kommer bokashi fra?
At fermentere organisk materiale, før det gives tilbage til jorden, er en gammel praksis. Den tilskrives ofte rødder på landet i Korea og Japan, hvor man fermenterede organisk materiale for at få en mildere gødning. Denne oprindelse er dog dårligt dokumenteret.
Den moderne udgave, køkkenspanden, er knyttet til professor Teruo Higa, der underviste i havebrug på Okinawa i Japan. I begyndelsen af 1980'erne udviklede han de effektive mikroorganismer, en blanding af fermenteringsmikroorganismer, som han foreslog til landbruget. Klid podet med EM og drysset over køkkenaffald spredte sig derefter over hele verden, især i Europa fra 1990'erne.
De reelle fordele og begrænsningerne
Det, bokashi gør godt
Den tager imod næsten alle madrester, rå eller tilberedte, også kød, fisk, ost og citrusfrugter. Den fulde liste finder du i vores artikel Hvilket affald kan komme i bokashi.
Den kan være i et køkken: en spand på 10 til 20 liter uden kontakt med jord.
Den bevarer materialet: da spanden ikke bliver varm og forbliver lukket, forsvinder relativt lidt materiale som gas under fermenteringen.
Den kræver få håndgreb: skære, drysse, presse sammen, lukke, tappe saften. Man vender intet, og frem for alt rører man aldrig rundt.
Lugten er diskret, når låget er lukket. Når man åbner, lugter det syrligt, af syltede agurker og nogle gange lidt af øl eller cider.
Det, du bør vide, før du køber
Det er ikke færdig kompost: efter to uger har du en forkompost, der stadig skal videre til jorden, en kompostbeholder eller orme.
Du skal have en afsætning: en have, en kasse med jord, en kompostbeholder eller en bekendt, der gerne vil have den.
Den bruger løbende aktivator: du skal købe ny eller lave den selv.
Den tager ikke haveaffald: græsafklip, visne blade og grene hører fortsat til i kompostbeholderen.
Den kræver lidt omhu: en spand, der er dårligt lukket, for våd eller har fået for lidt klid, kan rådne i stedet for at fermentere.
Emys rådHav en lille lukket beholder stående på køkkenbordet i løbet af dagen, og tøm den i bokashispanden kun én gang, om aftenen. Jo sjældnere du åbner spanden, jo mindre luft kommer der ind, og jo bedre bliver fermenteringen.
Er bokashi noget for dig?
Bokashi passer særligt godt til dig, hvis:
- du har en have, en køkkenhave eller store plantekasser og vil give alle dine madrester tilbage til dem, også dem, som kompostbeholderen har svært ved at omsætte;
- du bor i lejlighed, men har en fast afsætning: en fælleshave, en bekendts grund, en stor plantekasse på altanen eller et fælles kompoststed;
- du allerede har en ormekompostbeholder og søger en løsning til kød, fisk og citrusfrugter.
Den passer mindre godt, hvis du ikke har noget sted at give forkomposten tilbage til jorden. I så fald er en ormekompostbeholder, der producerer et jordforbedringsmiddel klar til brug, ofte enklere: vores guide forklarer, hvordan en ormekompostbeholder fungerer. Vil du sammenligne metoderne punkt for punkt, kan du læse vores artikel Bokashi, kompost eller ormekompost.
For at komme i gang er en lufttæt spand med hane som Bokashi-kompostbeholder Komfort eller Bokashi-kompostbeholder Skaza Organko 2 samt vores Bokashi EM-kompostaktivator, fremstillet på gården, nok til at begynde. Endelig gør vores artikel Bokashi og EM: hvad siger videnskaben status over undersøgelserne.
Kort fortalt
Bokashi er en mælkesyrefermentering af køkkenaffald, der foregår i en lufttæt spand ved hjælp af klid fyldt med mikroorganismer. På cirka to uger bliver resterne sure og konserveres i stedet for at rådne, uden at blive varme og med en syrlig, diskret lugt. Denne forkompost skal derefter gives tilbage til jorden, til en kompostbeholder eller til orme, som fuldender omdannelsen på nogle uger. Den tager imod næsten alle madrester på meget lidt plads, forudsat at du har en afsætning og en aktivator.
Scan koden, eller besøg gardframoutta.dk/vejledning: alle vores faktaark med links til de nævnte produkter.





































