
Hvad kan man fodre regnormene med i sin ormekompostbeholder?

Kompostorme er ikke kræsne: de tager imod mange forskellige slags bionedbrydeligt affald. Men nogle fødevarer fremmer deres arbejde, mens andre kan bringe miljøet ud af balance, sinke nedbrydningen eller give dårlig lugt. Her kan du se, hvordan du fodrer dem rigtigt.
Grundreglen
Før du lægger affald i din ormekompostbeholder, så stil dig selv to spørgsmål: Er affaldet bionedbrydeligt — ville det nedbrydes naturligt, hvis det blev efterladt i naturen? — og er det af planteoprindelse? Hvis svaret er ja til begge, kan dine orme med stor sandsynlighed genanvende det. De vigtigste undtagelser: citrusfrugter og løg, som du alligevel bør begrænse. Generelt gælder det, at jo mere varieret foderet er, desto sundere er økosystemet i din ormekompostbeholder, og desto bedre bliver den ormekompost, du får.
Et vigtigt punkt at forstå: Kompostorme spiser kun materiale, som nedbrydningen allerede er gået i gang med, aldrig friske, levende planter. I modsætning til en snegl, der går direkte løs på blade eller frugter, som stadig vokser i din køkkenhave, har en kompostorm brug for, at mikroorganismerne allerede er begyndt deres arbejde, før den kan spise af det. Det er netop derfor, det anbefales at lade dit affald visne lidt i nogle dage, før du giver det til ormene: så fordøjer de det endnu bedre.
Det, ormene elsker: kvælstofrigt affald
Uden begrænsning
Langt de fleste frugter og grøntsager, inklusive skræller — ormene elsker sukker; om sommeren bør du grave dem ned under det øvrige affald, så du ikke tiltrækker for mange bananfluer.
Frugt og grøntsager, der er beskadigede, overmodne eller endda allerede rådne eller mugne — det er faktisk endnu bedre: nedbrydningen er allerede i gang, præcis hvad dine orme er ude efter (vi beskriver skimmelsvampenes og de andre nyttige organismers rolle i vores guide Livet i en ormekompostbeholder).
Korn, mel (hvede, majs, ris, havre...) — drys det ud i et tyndt lag frem for i en tyk bunke for at undgå enhver risiko for gæring og temperaturstigning; undgå til gengæld mel af nødder (mandel, hasselnød...), som er mere fedtholdigt.
Kaffegrums, med filteret eller kaffepuden af papir — ormene spiser både grumset og puden; undgå til gengæld kapsler af aluminium, som de ikke kan fordøje ;).
Tebreve — ormene fordøjer posen, snoren og mærkaten; fjern blot metalklammen, hvis posen har en.
Blomsterblade, visne blomster — undgå dog grene og stængler fra roser, som er alt for længe om at nedbrydes.
Med måde, i små mængder
Det er ikke ormenes livret, men du kan give dem det i rimelige mængder.
Brød, brødskorper, pizzakanter — i små mængder på grund af gæren: så længe den har fugt og varme, fortsætter den med at gære, hvilket kan give en lille lokal temperaturstigning og tiltrække flere bananfluer. Tørre brødskorper efter måltidet er en god størrelse at give dem.
Ris og pasta uden tilbehør (uden olie eller krydderier, rester fra tilberedningen).
Dyrehår og menneskehår — lidt længere tid om at nedbrydes.
Willys rådSkær dit affald i små stykker: jo større kontaktflade med bakterierne, desto hurtigere går nedbrydningen og omdannelsen til kompost.
Et ofte overset punkt: Orme har ikke tænder. Derfor er det vigtigt at skære affaldet i små stykker på omkring 4 til 5 cm, især det, der er sværest at nedbryde, som melonskræl. Omvendt nedbrydes noget affald, som bananskræl, så hurtigt, at det ikke er nødvendigt at skære det i stykker først. Ormene kompenserer delvist for de manglende tænder ved hjælp af knuste æggeskaller: når de er slugt, fungerer de små stykker som tænder i ormens mave og gør det muligt for den at klippe og knuse materialet indefra.
Syreregulatoren
At regulere surhedsgraden i din ormekompostbeholder én gang om ugen er en af de vigtigste ting, du kan gøre for dine ormes sundhed. Dit kompostlag har en naturlig tendens til at blive surt: noget affald, som tomater, gærer og forsurer miljøet, mens det nedbrydes. Ormene trives bedst ved en neutral pH mellem 7 og 8 — uden regelmæssig regulering kan den falde helt ned til 4 eller 5, et niveau, som ormene har svært ved at tåle.
Knuste æggeskaller — knust med hånden: regn med skaller svarende til tre æg om ugen i den aktive bakke. Malet til pulver (kværn, blender, kaffekværn eller morter) er én spiseske om ugen nok: jo finere de er knust, desto hurtigere virker de på surhedsgraden, for ormene spiser dem ikke — det er skallerne, der opløses i kontakt med miljøet, ikke omvendt.
RegulaWorm — vores 100 % naturlige kalkblanding, der virker på 5 minutter. Et godt alternativ, hvis du er veganer eller ikke spiser æg: regn med én spiseske om ugen.
Vidste du det?At finde uopløste stykker æggeskal i ormekomposten er ikke en fejl: det er tværtimod et godt tegn på, at miljøet ikke er surt.
Kulstofmaterialer, den uundværlige fugtregulator
Ud over køkkenaffaldet er det vigtigt regelmæssigt at tilføre kulstofmaterialer: de giver det kulstof, bakterierne har brug for for at udvikle sig, regulerer fugtigheden ved at opsuge en del af det vand, som det organiske affald afgiver, og leverer fibre, som ormene har gavn af. Regn med, at kulstofmateriale skal udgøre 50 % af alt, hvad du tilfører, i små stykker på 3 til 4 cm.
Hvidt papir, papirposer, kraftpapirsposer — hvis det er trykt, så vælg helst sort blæk; undgå til gengæld reklamer, blade og andre tryksager med kraftigt blæk eller plastlak samt helsides fotos printet derhjemme.
Brunt eller hvidt pap — æggebakker (også farvede, det er fødevaregodkendt blæk), papruller fra toiletpapir og køkkenruller eller pakker med let tryk som dem fra Cdiscount eller Amazon: limen i pap er plantebaseret og ufarlig for ormene.
Køkkenrulle og papirlommetørklæder — forudsat at de ikke er tilsmudset med fedt eller syntetiske produkter; selv hvis de er brugt under en forkølelse, er det ikke noget problem, for passagen gennem ormens tarm reducerer kraftigt (over 90 %) de bakterier, de kan indeholde.
Halm og hø.
Spåner og savsmuld af ubehandlet træ — undgå friske eller saftrige nåletræer (gran, fyr, ceder): deres aromatiske olier kan irritere ormene; vælg hellere godt tørt løvtræ.
Plantebaseret strøelse til smådyr eller katte — tjek blot, at den ikke indeholder kemiske lugtabsorberende stoffer.
Visne, tørre blade.
Kokosfibre, hampemåtte — det er samme princip som den fugtmåtte, vi præsenterer i vores guide Sådan kommer du i gang med din ormekompostbeholder: når den er nedbrudt, kan den i øvrigt smuldres og tælle med som kulstoftilskud.
Brugsklart kulstofsubstrat — vores færdigblandede substrat, praktisk hvis du mangler tid eller ikke har kulstofmateriale ved hånden.
Det, du bør undgå

Frugt og grøntsager
Sten fra frugt — nedbrydes ikke. Kerner og små frø har til gengæld ikke det problem: i en så næringsrig ormekompost spirer de let, og de unge spirer bliver derefter ædt af ormene allerede ved den næste ugentlige omrøring.
Kartoffelskræller — giftigheden skyldes solanin, et glykoalkaloid, der er koncentreret i skrællen, og hvis indhold varierer efter sort, lyspåvirkning og knoldens spirestadie. Lav en test med en eller to skræller: hvis de stadig er intakte efter cirka ti dage, vil dine orme ikke have dem; hvis de er forsvundet, kan du sagtens fortsætte med at give dem.
Tyk avocadoskræl og avocadosten — nedbrydes meget langsomt, medmindre du knuser dem fint.
Løg, hvidløg, skalotteløg, blade og stilke af rabarber, frø fra græskar og squash — ormedrivende egenskaber, der forstyrrer ormene.
Citrusfrugter (citron, appelsin, klementin, grapefrugt...) — forsurer miljøet.
Ananas — forsurer miljøet, når den gærer.
Nødder (valnødder, hasselnødder, mandler, jordnødder, cashewnødder, pistacienødder, pekannødder...) samt deres skaller og hinder — nedbrydes meget langsomt, medmindre du blender dem.
Svampe, porre — undgås især de første måneder, indtil ormekolonien er godt etableret, og de gode bakterier har udviklet sig; derefter kan de gives igen i små mængder.
Animalske produkter
Kød, fisk og skaldyr — giftige for ormene; desuden danner animalske proteiner ammoniak, når de nedbrydes, hvilket giver dårlig lugt.
Knogler og fiskeben — giftige for ormene og nedbrydes ikke.
Mejeriprodukter — giftige for ormene: fedtet blokerer for ilten og sinker nedbrydningen ligesom olier (se længere nede), mens gæringen af laktose hurtigt forsurer miljøet og kan svække hele kolonien.
Hele æg, hvide og blomme — afgiver dårlig lugt, når de nedbrydes (må ikke forveksles med knuste æggeskaller, som tværtimod er gode — se ovenfor).
Dyreekskrementer — afgiver dårlig lugt og kan indeholde rester af ormemidler. Nogle af vores kunder bruger dem med succes til deres komposttoiletter: gødningsorme som Eisenia (netop den art, vores kompostorme tilhører) fordøjer dem rigtig godt. Vi fraråder det dog, hvis din ormekompostbeholder står inde i huset, på grund af lugten.
Fedtstoffer
Olie, smør, margarine, mayonnaise, friturestegt mad, færdigretter med over 5 % fedt — giftige for ormene; når de klæber til ormenes hud, forhindrer disse produkter desuden luften i at trænge igennem og kan kvæle dem.
Andre køkkenprodukter
Krydderier og friske krydderurter — giftige for ormene i frisk tilstand (når de er brugt i madlavning eller te, se længere nede).
Salt- og eddikeholdige rester — via osmose trækker salt vandet ud gennem ormenes gennemtrængelige hud og udtørrer dem (samme mekanisme, som dræber snegle i det fri); eddike er meget surt og får pH-værdien til at falde langt under det neutrale niveau, som dine orme foretrækker (se vores syreregulator ovenfor).
Aske, sand og træ
Aske, trækul — aske er meget basisk og ætsende og kan bogstaveligt talt forbrænde ormenes følsomme hud og få pH-værdien til at stige langt over det ønskede neutrale niveau, altså det modsatte problem af forsuring (se vores syreregulator ovenfor); grillkul indeholder desuden ofte bindemidler (stivelse, paraffin) eller rester af optændingsmiddel.
Sand — tilfører ikke ormene noget og kan bringe miljøet ud af balance.
Træ (brænde, rå træstykker) — nedbrydes meget langsomt; skal skelnes fra spåner og savsmuld, som er meget nyttige som kulstofmateriale (se ovenfor).
Produkter fra haven og hjemmet
Friskt græsafklip, græs eller grønne blade, der netop er skåret, i store mængder — afgiver dårlig lugt, når de gærer: som nævnt ovenfor spiser dine orme kun materiale, som nedbrydningen allerede er gået i gang med, aldrig friske, levende planter.
Tobak, cigaretter.
Bionedbrydelige materialer eller såkaldt komposterbar plast — de fleste af disse plasttyper, ofte baseret på majsstivelse (som PLA), kræver en vedvarende temperatur på omkring 58°C i flere uger for reelt at blive nedbrudt. En ormekompostbeholder i hjemmet når aldrig disse temperaturer, men det gør en almindelig havekompost i langt de fleste tilfælde heller ikke (den topper som regel omkring 20 til 30°C): kun industrielle komposteringsanlæg kan pålideligt nå dem. Det sikreste er at lægge dem i din beholder til bioaffald, hvis det sendes til den type anlæg, frem for i din ormekompostbeholder eller sågar din havekompost.
Plast og ikke-bionedbrydelige eller syntetiske produkter.
Husstøv — kan indeholde rester af rengøringsmidler eller syntetiske produkter, men også småsten, mider eller andre små kryb, som ikke hører hjemme i din ormekompostbeholder.
Syge planter — sporer, bakterier og virus kan overleve ormekomposteringen, som ikke bliver varm nok til at uskadeliggøre dem (i modsætning til en varmkompost på over 55°C); når du senere spreder din ormekompost, risikerer du at smitte din have igen.
Brugt dyrestrøelse — mineralsk strøelse (ler, silica) nedbrydes ikke; plantebaseret strøelse er et problem, når den er tilsmudset, på grund af ammoniakken fra urinen og, særligt for kattegrus, den parasit, der forårsager toxoplasmose, og som temperaturen i en ormekompostbeholder i hjemmet ikke er nok til at uskadeliggøre. Skal skelnes fra ren, ubrugt plantebaseret strøelse, som tværtimod er et godt kulstofmateriale (se ovenfor).
Planteaffald udefra — græsafklip, blade eller ukrudt samlet i haven: det kan bringe uønskede gæster med sig (snegle, insekter, æg fra skadedyr), ukrudtsfrø, der vil spire, eller endda rester af sprøjtemidler, hvis området ikke er dit eget; brug det hellere i en almindelig havekompost, som er bedre egnet til den type materiale.
Skal man vente, til det tidligere affald er forsvundet?
Ikke nødvendigvis: bakterierne begynder at nedbryde det nyeste affald, mens ormene spiser af det ældste, og sådan fortsætter det. Det er en løbende proces snarere end en række adskilte portioner — vi beskriver dog, hvordan du tilpasser fodringsrytmen, i vores guide Sådan kommer du i gang med din ormekompostbeholder
Nogle gode vaner, når du lægger affald i
Den vigtigste vane: ved hver fodring blander du dit affald i forholdet 50 % kvælstofrigt affald (skræller, madrester...) til 50 % kulstofmateriale (pap, papir...). Det er denne balance, der forhindrer dårlig lugt, regulerer fugtigheden og sikrer en hurtig nedbrydning.
Kaffegrums er et fremragende strukturmateriale til ormekomposten: partiklerne fungerer bogstaveligt talt som en kværnsten i ormenes mave og letter fordøjelsen, samtidig med at de har en positiv effekt på formeringen. Hvis du knuser dine æggeskaller til den ugentlige syreregulering (se ovenfor), så lad dem først tørre to-tre dage: så smuldrer de meget lettere, og samtidig tilfører de calcium, som er nyttigt for produktionen af kokoner.
For at begrænse den forsurende effekt af noget affald kan du lade dine citrusfrugter tørre nogle dage, før du lægger dem i. Krydderurter som timian, rosmarin eller lavendel må ikke lægges rene i ormekompostbeholderen, men kan komme i efter brug — som te eller i madlavningen — når de fleste af de stoffer, der kan være skadelige for ormene, er forsvundet.
Den rette balance mellem kulstof/kvælstof og pH

Vores køkkenaffald er ofte for rigt på kvælstof i forhold til kulstof: det er netop for at udligne denne ubalance, at kulstoftilskuddet er så vigtigt. Hvis du har mulighed for at måle surhedsgraden (for eksempel med en pH-måler), skal du vide, at blandingen skal holde en neutral pH mellem 7 og 8 — det er hele pointen med den ugentlige syreregulator, der er beskrevet ovenfor.
Indfør en ugentlig rutine
Gør det til en vane én gang om ugen at røre let rundt i den aktive bakke — den øverste bakke lige under låget, hvor du lægger dit friske affald: denne enkle handling fordeler kulstofmaterialerne (pap) godt sammen med de kvælstofrige materialer (skræller) og tilfører samtidig ilt til blandingen — en nøglefaktor for en bedre nedbrydning. Benyt samme dag lejligheden til at tilføre syreregulator — knuste æggeskaller eller RegulaWorm, doseringer beskrevet ovenfor — som oven i købet begrænser spredningen af parasitter og giver ormene mineraler, der fremmer deres aktivitet og formering.
Willys rådRør rundt i den aktive bakke og tilsæt en syreregulator: en ugentlig rutine på to minutter, der forebygger de fleste problemer med surhedsgraden.






























