Praktisk guide

EM-mikroorganismer

Guidens indhold

01Forstå EM4▸

EM: definition, oprindelse, sammensætning Hvordan virker EM?Vælg det rette EM-produkt Kom i gang med EM: de gyldne regler

02Lav og opbevar2▸

Aktivér EM-1: lav din egen EM-A Opbevar EM, find fejl i mislykket EM-A

03Have, køkkenhave og græsplæne5▸

EM i køkkenhaven: doser og jorddække Kompost og gæret græsafklip med EM En naturlig græsplæne med EM Såning, småplanter og omplantning med EM Sprøjt EM på bladene med Previsan S

04Hjem og husholdning4▸

Naturlig rengøring med EM Clean Fjern dårlig lugt med EM Septiktank og komposttoilet: EM Efter oversvømmelse: EM og lugt

05Dyr4▸

EM i hestestald, kostald og hønsehus EM-fermenteret foder: heste og husdyr EM til hunde, katte og smådyr Vellykket ensilering med EM Silage

06Vand: damme og swimmingpools3▸

Pleje af havedam eller vandhul med EM Bokashi-kugler til havedam EM og pool: hvad vi ved

07Gå videre4▸

Hvad videnskaben siger om EM EM-keramik: hvad skal man mene om det Drikke, salt, sæbe og tandpasta med EM EM og lovgivning i Danmark og EU

Praktisk guideEM-mikroorganismer

Bokashi-kugler til havedammen: brug, dosering, undersøgelser og hvorfor de ikke hører hjemme i åer og floder

EM Bokashi-damkugler og deres æske ved kanten af en havedam

Bokashi-kugler til havedammen, også kaldet damkugler, »mudballs« eller »genki balls«, ligner store kugler af tørret jord. Man kaster dem ned på bunden af en dam med meget slam, hvor de langsomt opløses. De har et flatterende ry, nogle steder så meget, at de bliver smidt ud i åer og floder i tusindvis for at »rense« dem.

Vi sælger dem til private havedamme. Så meget desto mere grund til at give et ærligt overblik: hvad de indeholder, hvordan du bruger dem derhjemme, hvad de få undersøgelser viser, og hvorfor vi beder dig om aldrig at smide dem i et vandløb eller en sø, som ikke er din.

Hvad en damkugle indeholder

En damkugle er hverken en sten eller et kemisk produkt. Det er en blanding, der presses sammen og tørres, og som typisk består af:

ler eller bentonit, som giver kuglen fasthed og får den til at synke;
bokashi, altså klid fermenteret med effektive mikroorganismer (EM);
melasse, et sukker der giver næring til fermenteringen;
en aktiveret EM-opløsning af typen Microferm;
afhængigt af producenten lidt EM-keramikpulver.

Når kuglen ligger på bunden, bliver den blød og går i opløsning i løbet af nogle uger eller måneder. Den afgiver sit fermenterede organiske materiale og sine mikroorganismer, når den kommer i kontakt med slammet. Husk dette: En damkugle tilfører også dammen næringsstoffer. Det forklarer både dens mulige nytte på et tykt slamlag og dens begrænsninger.

Hvad du kan forvente i en privat havedam

Ifølge producenten hjælper kuglerne med at nedbryde det slam, der har samlet sig på bunden, med at begrænse dårlig lugt og med at genskabe en biologisk balance, der er gunstig for dyrelivet. At mikroorganismer nedbryder organisk materiale, er et naturligt og velkendt fænomen. Den specifikke effekt af EM-kugler i en havedam er derimod ikke blevet målt i uafhængige forsøg. Vi præsenterer dem derfor som en mulig hjælp, ikke som en garanti.

Frem for alt kan ingen kugle opveje de almindelige årsager til, at en dam bliver grøn eller tilslammet: nedfaldne blade, næringsrigt tagvand, gødning fra haven der skylles ud, for mange eller for velfodrede fisk, fuld sol og for få planter. Disse årsager og hvordan du afhjælper dem, gennemgår vi i vores artikel Pleje af havedam eller vandhul med EM. Begynd dér: Det er dét, der gør den største forskel.

Husk
En damkugle virker på bunden, på slammet. Den erstatter hverken opsamling af blade, planter eller en fornuftig fiskebestand. I en dam i ubalance gør den ingen mirakler.

Sådan bruger du kuglerne i din havedam

Hvor mange skal du bruge

For vores EM Bokashi-damkugler angiver produktsiden:

1 kugle pr. 1 til 2 m² bund om året: Man regner ud fra bundens areal, ikke vandmængden;
op til 1 til 2 kugler pr. m², hvis der allerede er meget slam.

Anvisningerne varierer lidt. Producentens materiale til professionelle angiver 1 kugle pr. m² bund. Andre forhandlere regner ud fra volumen, med 1 kugle pr. 1.000 liter til at begynde med, hvilket svarer nogenlunde til det samme for en dam på en meters dybde, og derefter 1 kugle pr. m² hver sjette måned. De peger alle på samme størrelsesorden: cirka én kugle pr. kvadratmeter bund, ikke mere. Følg etiketten på det produkt, du har i hånden, og overskrid ikke doseringen.

Hvor og hvornår du lægger dem i

Damkugle i slammet på bunden af en havedam

Kast kuglerne forsigtigt i vandet, og fordel dem over de tilslammede områder i stedet for at samle dem ét sted. Mikroorganismerne arbejder dårligt i koldt vand: Forhandlerne anbefaler vand på over 10 °C, fra marts til november. Vi anbefaler foråret eller det tidlige efterår, når vandet er lunt, men stadig godt iltet.

I ugerne efter ser du måske bobler og flager af slam eller alger stige op til overfladen. Fjern dem med en ketsjer, og læg dem i komposten.

Emys råd
Mål bundens areal, før du bestiller, og del dosen op i to tilførsler med to eller tre ugers mellemrum, hvis din dam er lille og har fisk. Hold øje med fiskene efter hver tilførsel: Ved det mindste tegn på, at de har det dårligt i overfladen, så stop og ilt vandet.

Forholdsregler

Overdosér aldrig. Alt organisk materiale, der nedbrydes, forbruger ilt. Tankforsøgene, der beskrives længere nede, viser, at en ti gange for stor dosis kan tømme vandet for ilt i flere uger.
Undgå tilførsel midt om sommeren, når det varme vand naturligt indeholder mindre ilt.
Ikke i rent vand: En kugle har intet at gøre i en regnvandstønde eller et drikkekar, da den går i opløsning der.
Ikke i swimmingpools: Det spørgsmål behandler vi i vores artikel EM og swimmingpool.

»Genki balls« i åer og floder: hvad undersøgelserne viser

Kurv med kugler af ler og klid ved bredden af en flod

I Japan, Sydøstasien og senere Hawaii har foreninger i årevis organiseret store udsætninger af EM-kugler i forurenede kanaler og floder. Producenten fremstiller disse aktioner som succeser. Hvad siger dataene?

Laboratorieforsøg, især i Malaysia, rapporterer et fald i den organiske belastning af spildevand, der står i glas med kugler. Men forsøgene beskrives ofte uden en tydelig kontrolgruppe, selvom spildevand, der får lov at stå, allerede klarer delvist op af sig selv.
En observation i et tropisk regnvandsbassin målte cirka 65 % mindre ammoniumkvælstof efter en udsætning. Der var hverken et kontrolbassin eller en længere opfølgning, og vejret får den slags målinger til at svinge meget.
Et uafhængigt toårigt forsøg på Hawaii, præsenteret i 2025 og 2026, er det hidtil mest grundige. I felten, i et brakvandsmarskområde sammenlignet med et kontrolområde, havde kuglerne ingen målbar effekt på ilt, næringsstoffer, bakterier eller sediment. I tanke, med ti gange den anbefalede dosis, faldt det opløste ilt til nul i næsten en måned, og tre måneder efter tilførslen var fosforindholdet omkring tyve gange højere end i kontroltankene. Kuglerne tilførte også bakterier, bl.a. E. coli og coliforme bakterier, som kan være tegn på fækal forurening.

Fortalerne for udsætningerne bestrider disse konklusioner og fremhæver deres egne observationer. Debatten er åben, men vægten af beviserne er klar: Intet viser, at kuglerne forbedrer et vandløb, og en overdosering kan skade det.

Vidste du det?
I det hawaiianske forsøg fandt den genetiske analyse af det anvendte EM-produkt kun mælkesyrebakterier, ikke de fotosyntetiske bakterier, der var angivet, men til gengæld bakterier af slægten Clostridium. Den reelle sammensætning af en mikrobiel blanding kan altså afvige fra, hvad man forestiller sig.

Åer, søer og offentlige damme: smid dem ikke ud

Vi beder dig tydeligt: Smid aldrig en kugle i en å, en grøft, en sø eller en dam, som ikke er din, heller ikke med de bedste hensigter. Det er der flere grunde til.

Den økologiske risiko: tilførsel af næringsstoffer og organisk materiale, iltsvind og indførsel af mikroorganismer, der er fremmede for miljøet.
Manglen på dokumenteret gavn, som vi netop har set.
Loven: Udledninger, der skader vandkvaliteten, dyre- eller plantelivet, er reguleret af miljølovgivningen, og indgreb i vandmiljøet kræver normalt tilladelse fra myndighederne. En fælles aktion skal gå gennem den myndighed, der forvalter vandløbet; spørg din kommune. Detaljerne finder du i vores artikel EM og lovgivning.

Vil du gøre noget for en å? At samle affald langs bredderne, anmelde en mistænkelig udledning, plante hegn langs vandet eller begrænse gødning i haven er langt mere nyttigt.

Kan man lave dem selv?

Der findes opskrifter: lerjord, bokashi og aktiveret EM-opløsning, formet til kugler og tørret i skygge. Vi fraråder det: Den mikrobielle kvalitet af en hjemmelavet kugle er umulig at kontrollere, og havejord kan indeholde frø eller forurening. En færdiglavet kugle med kendt dosering er sikrere.

Hvis du kan lide at lave ting selv, så brug hellere kræfterne på din egen fermenterede klid til bokashi-spanden: Vores trin-for-trin-opskrift står i artiklen Lav din egen bokashi-aktivator. Til selve dammens vand kan EM-A Aktiv opløsning Microferm og EM Photo+ Aquabiome bruges som supplement efter deres brugsanvisning.

Vil du vide mere om, hvor godt EM er dokumenteret i alle anvendelser, så læs vores artikel Hvad videnskaben siger om EM.

Kort sagt

En damkugle er en blanding af ler, bokashi, melasse og EM, der opløses på bunden af en tilslammet dam. I en privat havedam kan den være en hjælp mod slam, med cirka én kugle pr. 1 til 2 m² bund, helst lagt i om foråret eller det tidlige efterår og aldrig overdoseret. Dens specifikke effekt er ikke uafhængigt dokumenteret, og den erstatter ikke håndteringen af årsagerne: blade, næringsstoffer, planter og fisk. I åer, floder og offentlige damme fandt det mest grundige forsøg ingen gavn og en risiko ved høj dosis: Smid dem aldrig ud uden for din egen have.