Praktisk guide

Kompostering

Guidens indhold

01Kom godt i gang4▸

Hvordan bliver kompost til?Sortering af bioaffald: reglerne Start din kompostbeholder Kompost, ormekompost, bokashi eller EM?

02Vælg din kompostbeholder4▸

Bunke eller beholder?Kompostbeholder i træ Tromlekompost: fordele og begrænsninger Hvilken størrelse kompostbeholder?

03Få succes med din kompost i hverdagen6▸

Hvad må komme i komposten?Grønt og brunt materiale Fugt og luft i komposten Det omdiskuterede affald Kompostering året rundt Haveaffald: kompostér, brænd ikke

04Løs et problem2▸

Kompost der lugter eller går i stå Skadedyr i komposten

05Høst og brug din kompost4▸

Er komposten moden?Høst og sigt din kompost Brug af kompost: mængder pr. kultur Lav din egen pottemuld

06Kompostér i byen og gå videre5▸

Kompost i lejlighed Fælles kompostbeholder: sådan gør du Løvkompost Varm kompost: Berkeley-metoden Kompostaktivatorer: nyttige eller ej?

Praktisk guideKompostering

Varm kompost (Berkeley-metoden): kan man virkelig lave kompost på 18 dage?

Stor varm kompostbunke bygget på én gang, der damper i den kolde morgenluft, med en greb stukket i og et langt komposttermometer stukket ind i siden

Kompost på 18 dage, når man normalt skal regne med fire til ni måneder i en beholder: løftet fra »Berkeley-metoden« er fristende. Metoden er meget omtalt på havebrugs- og permakulturblogs og bliver ofte præsenteret som en mirakelopskrift.

Den virker faktisk, forudsat at man overholder nogle ret krævende regler. Her kan du læse, hvad varm kompost går ud på, hvordan du gør, hvad den reelt giver, og hvorfor den ikke passer til alle haver.

»Kold« og »varm« kompost

I de fleste haver laves kompost »koldt«: man tilføjer affaldet løbende, og nedbrydningen går langsomt. Hjemmekompostering foregår oftest uden nogen nævneværdig temperaturstigning. Det er helt normalt: komposten bliver alligevel til, bare langsommere.

Varm kompost går derimod ud på at fremkalde og opretholde komposteringens varme fase, som vi beskriver i vores guide Hvordan bliver kompost til? Over ca. 40 °C tager de varmeelskende mikroorganismer over. Fra 55 °C bliver mange sygdomsfremkaldende kim for mennesker og planter ødelagt. Men over ca. 65 °C dræber varmen også de nyttige mikroorganismer, og nedbrydningen går langsommere. Hele kunsten ved varm kompost består i at holde sig inden for dette interval.

Betingelserne for succes

En stor bunke på en kubikmeter til varm kompost

Berkeley-metoden bygger på fire betingelser.

Tilstrækkelig volumen, bygget på én gang

Bunken skal måle mindst 1 m gange 1 m ved bunden og være ca. 1,5 m høj. Er den mindre, mister den for meget varme. Frem for alt bygges den på én gang: man tilføjer ikke noget bagefter. Du skal altså have samlet alt materialet på forhånd.

En velafstemt blanding

Metoden sigter mod et kulstof/kvælstof-forhold på 25 til 30 til 1, målt i vægt. I praksis svarer det nogenlunde til én del grønt materiale (græsafklip, skræller, gødning) til to dele brunt materiale (blade, halm, flis), målt i volumen. Vi forklarer disse begreber i vores guide Grønt og brunt materiale.

Findelt materiale

Grene og træagtigt materiale skal flises. Til gengæld er det unødvendigt at gøre alt helt småt: groft skårne stykker er nok.

Den rette fugtighed

Hvert lag vandes, når bunken bygges. Den gode tommelfingerregel: en håndfuld, der klemmes i en handske, må kun afgive omkring én dråbe.

Nogle haveejere lægger en »starter« midt i bunken: nogle planter som brændenælde eller kulsukker, lidt gødning eller en skovlfuld gammel kompost. I vores guide Kompostaktivatorer ser vi, at denne hjælp er valgfri.

Tidsplan for vendingerne

Greb, der løfter en grebfuld dampende kompost for at vende en varm kompostbunke over i en ny bunke Sådan forløber det typisk:

Dag 1: byg bunken med skiftende lag, og vand hvert lag.
Dag 2 til 4: lad bunken hvile. Temperaturen stiger.
Dag 5: første vending. Materialet udefra kommer ind i midten og omvendt.
Dag 7, 9, 11, 13, 15 og 17: vend bunken hver anden dag, og hold øje med temperaturen.
Dag 18: bunken er kølet af, den er mørk og krummet.

Varmetoppen ligger som regel mellem 6. og 8. dag. At vende en bunke på en kubikmeter med greb syv gange på to uger er et reelt fysisk arbejde. Det nemmeste er at have to pladser side om side, for eksempel to rum i et kompostsystem af træ som trækompostbeholderen Compostys, og flytte bunken fra den ene til den anden.

Vidste du det?
Efter de 18 dage er det meste af arbejdet gjort, men al kompost gennemgår derefter en afkølings- og modningsfase på flere måneder. Før du bruger den til såning, bør du tjekke, om den er moden, med karsetesten.

Måling af temperaturen

Det ideelle redskab er et komposttermometer med en lang føler, der når ind til bunkens kerne. Målet ligger mellem 55 og 65 °C. Til sammenligning kan en velpasset bunke nå 54 til 71 °C.

Uden termometer giver hånden en første indikation: hvis bunkens indre føles ubehageligt varmt, er temperaturen sandsynligvis nået. Nogle tegn, du bør kende:

Bunken forbliver lunken: den mangler sandsynligvis kvælstof, vand eller volumen. Vend den, og tilføj grønt materiale.
Bunken bliver for varm, lugter kraftigt og synker hurtigt sammen: for meget kvælstof. Tilføj lidt savsmuld eller flis, når du vender den.
Der opstår et hvidt filtlag: det er tegn på, at temperaturen er for høj; det forsvinder, når bunken køler af.
Bunken bliver ikke varm igen efter en vending: den har nået en stabil tilstand.

Den store fordel: frøene bliver uskadeliggjort

Varm kompost har en stor fordel: varmen ødelægger en stor del af ukrudtsfrøene og kimene. En velbygget bunke når ca. 54 °C på en uge, hvilket er nok til at uskadeliggøre mange frø. De mest modstandsdygtige kræver derimod 30 dage ved 63 °C eller mere.

Lad os være ærlige: selv når den er godt passet, giver varm kompost på 18 dage altså ingen fuld garanti. Bunkens kanter forbliver køligere, og derfor er det vigtigt at vende grundigt. For en sikkerheds skyld anbefaler vi fortsat, at du holder ukrudt med frø og syge planter ude, som vi forklarer i vores guide om omdiskuteret affald.

Begrænsninger og realisme i en familiehave

Berkeley-metoden er spændende, men den er ikke for alle:

Den kræver meget materiale på én gang: en kubikmeter er langt mere, end et køkken producerer på flere måneder. Den egner sig især til efteråret eller foråret, hvor haven giver græsafklip, blade og afklippede grene i store mængder.
Den kræver tid og kræfter: en fuld vending hver anden dag.
Den bruger vand, især om sommeren.
Den erstatter ikke den daglige kompostbeholder, hvor man løbende lægger sine skræller.

For de fleste familier er »kold« kompost, som blandes regelmæssigt med en kompostlufter som Brass'Compost, fortsat den enkleste løsning. Varm kompost kan være et supplement en eller to gange om året til at håndtere en stor mængde haveaffald.

Husk
Berkeley-metoden: mindst 1 m³ bygget på én gang, én del grønt til to dele brunt, fugtighed som en opvredet svamp og en vending hver anden dag fra 5. dag. Komposten, du får på 18. dag, skal stadig modne, før den bruges til såning.

Hvad med den roterende kompostbeholder?

Den roterende kompostbeholder bliver sommetider præsenteret som en nem varm kompost. Den kan faktisk blive varm, især om sommeren, hvis den fyldes på én gang. Men i koldt vejr har den svært ved at nå op i temperatur, og det, der kommer ud af den, er stadig frisk kompost, som skal modne i flere måneder. Vi præsenterer dens reelle fordele og den tid, du skal regne med, i vores guide Roterende kompostbeholder.

Kort sagt

Varm kompost efter Berkeley-metoden giver et godt nedbrudt materiale på 18 dage, forudsat at man samler mindst en kubikmeter affald på én gang, er omhyggelig med blandingen og fugtigheden og vender bunken hver anden dag, mens man holder øje med temperaturen. Den ødelægger en stor del af ukrudtsfrøene, dog uden fuld garanti, og resultatet har godt af at modne yderligere før såning. Det er en interessant teknik til at håndtere en stor mængde haveaffald, men for de fleste husstande er velplejet »kold« kompost fortsat den enkleste løsning.