Brug din kompost i haven: de rette mængder til hver kultur (køkkenhave, træer, græsplæne)

Udskriv

Deres kompost er moden, høstet og måske sigtet. Hvor meget skal der bruges, og hvor? Man fristes let til at hælde den generøst ud overalt i den tro, at det ikke kan skade. I virkeligheden doseres kompost som al anden tilførsel i haven: efter hver plantes behov, på det rette tidspunkt og altid blandet med jord.

Mængderne nedenfor er vejledende årlige mængder, angivet i kilo pr. kvadratmeter. Vi har fastlagt dem ved at sammenligne anbefalingerne i flere seriøse vejledninger. Hvor kilderne er uenige, har vi valgt forsigtige intervaller: hellere lidt mindre hvert år end meget på én gang.

Ung eller moden kompost: hvad bruges den til?

Før vi taler om mængder, skal De vide, hvilken kompost De har med at gøre.

• Ung eller halvmoden kompost bruges kun på overfladen: som jorddække, ved foden af træer og buske, på bar jord om efteråret eller mellem afgrøder, der allerede er godt etablerede. Da den stadig er aktiv, kan den genere unge planter, hvis den graves ned for tidligt.
• Moden kompost kan blandes i jorden, men kun i overfladen: en let rivning eller hakning er nok. Den virker i de allerøverste centimeter af jorden, og regnormene klarer resten.

Er De i tvivl om, hvor langt Deres kompost er, kan testene i vores vejledning Hvordan ved man, om komposten er moden? hjælpe Dem med at afgøre det.

I køkkenhaven: efter grøntsagernes appetit

Ikke alle grøntsager har samme behov. De inddeles i tre grupper.

Næringskrævende grøntsager: 3 til 5 kg/m² om året

Tomater, auberginer, peberfrugter, kartofler, græskar, squash, agurker, meloner, porrer, selleri, artiskokker og majs. Det er dem, der får mest ud af komposten. Nogle vejledninger angiver et lidt lavere interval (3 til 4 kg/m²): hold Dem i den lave ende, hvis Deres jord allerede er næringsrig.

Middelkrævende grøntsager: 1 til 3 kg/m² om året

Gulerødder, rødbeder, spinat, salat, bønner, ærter, persille, asparges.

Lidt krævende grøntsager: lidt eller ingen kompost

Hvidløg, løg, skalotteløg, radiser, majroer, vårsalat, hestebønner og krydderurter klarer sig fint med det, der er tilbage i jorden efter den forrige afgrøde. De kan undvære tilførsel, selvom nogle vejledninger tillader et tyndt lag. Kål placeres forskelligt alt efter kilden, blandt de lidt krævende eller blandt de næringskrævende: en moderat tilførsel er et godt kompromis.

Willys råd

Har De ikke en vægt i haven? Husk denne enkle tommelfingerregel: et lag kompost på omkring 1 cm svarer nogenlunde til 3 til 5 kg pr. kvadratmeter. Det er den rette mængde til de næringskrævende grøntsager. Til de middelkrævende er et tyndere lag nok.

Hvornår og hvordan tilføres den?

• Om efteråret eller sidst på vinteren, spredt på overfladen og let rivet ned;
• om foråret, mellem rækkerne, før der lægges jorddække ovenpå;
• ved udplantning, i bunden af plantehullet, dækket af lidt jord, så rødderne finder den, efterhånden som de vokser, uden at være i direkte kontakt med den.

Mellem rækkerne af frugtgrøntsager (tomater, agurker, peberfrugter) kan et lag kompost på omkring 2 cm også fungere som nærende jorddække.

Frugttræer og frugtbuske

Til vedligeholdelse spredes hvert år et lag kompost på omkring 1 cm under hele det område, som løvet dækker: regn med 3 til 5 kg/m² til træer og 2 til 3 kg/m² til buske (ribs, hindbær, solbær). De kan dække det hele med halm.

Ved plantning blandes omkring 20 % kompost i jorden fra plantehullet, dvs. én del kompost til fire dele jord.

Græsplæne, hække og bede

Græsplænen

Ved anlæg, før såning, indarbejdes 8 til 10 kg/m² kompost i de øverste ti centimeter jord. Til vedligeholdelse spredes 1 til 2 kg/m² hvert forår, fint sigtet, så den kan glide ned mellem græsstråene.

Hække

Ved plantning indarbejdes 8 til 10 kg/m² i ca. femten centimeters dybde. Derefter er en tilførsel på 2 til 3 kg/m² hvert andet år nok, let rivet ned mellem planterne.

Blomsterbede

Ved anlæg af et bed indarbejdes 5 til 8 kg/m² under gravningen. Til vedligeholdelse af stauder er der to muligheder: et lag på ca. 2 cm velmoden kompost ved foden af planterne om efteråret, som samtidig beskytter rodstokkene mod kulde, eller 3 til 5 kg/m² rivet ned i overfladen om foråret.

Kompost som jorddække

Ung eller halvmoden kompost er et fremragende jorddække: den giver jorden næring lidt efter lidt, begrænser fordampningen og bremser fremspiringen af ukrudt. I bedene og i køkkenhaven bør laget af kompost holdes på omkring 2 cm. Nogle vejledninger anbefaler tykkere lag, men kompost er et næringsrigt materiale: ønsker De et tykkere jorddække, så suppler hellere med visne blade, halm eller flis.

To forholdsregler: hold jorddækket nogle centimeter væk fra stængler og stammer, og dæk så vidt muligt komposten med et plantebaseret jorddække, der beskytter den mod regn og sol.

Fejl, De bør undgå

• At så eller plante i ren kompost. Det er den vigtigste regel: kompost blandes altid med jord. Til Deres potter og såninger kan De følge opskrifterne i vores vejledning Lav Deres egen pottemuld.
• At grave den dybt ned. Kompost virker i de øverste centimeter af jorden. Det nytter ikke at grave den dybt ned.
• At lade ung kompost komme i kontakt med såninger eller unge rødder.
• At overdosere. Kompost tilfører også næringsstoffer: ud over planternes behov risikerer overskuddet at blive skyllet væk af regnen i stedet for at give Deres afgrøder næring.

Hvad kompost reelt tilfører jorden

Kompost er først og fremmest et jordforbedringsmiddel: det nærer jorden mere end planten. Det øger indholdet af organisk stof, hjælper jorden med at holde på vandet, gør den mere luftig og lettere at bearbejde og frigiver sine næringsstoffer langsomt over månederne. En jord, der jævnligt får kompost, tiltrækker også regnorme, hvis rolle vi forklarer i vores vejledning Regnormenes økologiske rolle. Mangler Deres have regnorme, beskriver vores vejledning Genudsæt regnorme i haven enkle metoder med vores Eisenia-kompostorme.

Vidste du det?

Et langvarigt markforsøg blev sat i gang i 1998: her får en dyrket parcel omtrent hvert andet år kompost af bioaffald og haveaffald. Mellem 1998 og 2011 steg kulstofbeholdningen i det øverste jordlag fra ca. 40 til 58 tons pr. hektar, mens den faldt let på parcellen uden tilførsel. Afhængigt af behandlingen forblev 60 til 73 % af det kulstof, som komposten tilførte, i jorden. Tallene gælder en landbrugsmark og landbrugsmæssige mængder, men de viser tydeligt kompostens varige effekt på det organiske stof.

Husk

Næringskrævende grøntsager: 3 til 5 kg/m² om året. Middelkrævende grøntsager: 1 til 3 kg/m². Lidt krævende grøntsager: lidt eller intet. Frugttræer: 3 til 5 kg/m², buske: 2 til 3 kg/m². Græsplæne: 1 til 2 kg/m² hvert forår. Og aldrig såning eller plantning i ren kompost.

Kort fortalt

Kompost doseres efter planternes behov: generøst til næringskrævende grøntsager og frugttræer, mere sparsomt til middelkrævende grøntsager, græsplænen og hækkene, næsten intet til hvidløg, løg eller radiser. Ung kompost bliver på overfladen som jorddække; moden kompost rives ned i de øverste centimeter af jorden. Blandet med jord, aldrig ren, og tilført hvert år i stedet for på én gang forbedrer den Deres jord varigt, hvilket langvarige markforsøg bekræfter.

Tilhørende produkter

Bestseller

Ormekompost, Regnormhumus | 13L Taske

Resultat af fordøjelsen af organisk materiale af regnorme.

84,10 kr. 11,25 €

Bestseller

Bokashi-kompostbeholder Confort

Kapacitet: 14 liter, sælges enkeltvis eller i sæt af 2

381,53 kr. 51,04 €

Maze 180L roterende kompostbeholder med dobbelt kammer

Ubetinget udendørs kompostering

1.393,83 kr. 186,46 €

Forudbestilling

245L Maze roterende kompostbeholder med to kamre

Effektiv udendørs kompostering uden besvær

1.938,92 kr. 259,38 €

Guidens andre universer

Ormekompostering30 vejledninger →Bokashi24 vejledninger →EM-mikroorganismer26 vejledninger →