Løvkompost: hvad gør man med de visne blade i haven?

Udskriv

Hvert efterår er det det samme syn: bladene hober sig op på græsplænen, på havegangene og ved foden af hækkene. Mange haveejere putter dem i sække og kører dem på genbrugspladsen, eller endnu værre, brænder dem, hvilket er forbudt. Det er synd, for de visne blade er en gratis og rigelig ressource.

De kan naturligvis lægge dem i Deres kompostbeholder. Men De kan også lave et særskilt produkt af dem, som haveejere sætter stor pris på: løvkompost. Her kan De læse, hvordan det lykkes, hvilke blade De skal vælge, og hvordan De bruger den.

Løvkompost og kompost: to forskellige produkter

I en kompostbeholder er det især bakterier, der arbejder, på en blanding af grønt og brunt affald. En bunke, der kun består af blade, udvikler sig anderledes: nedbrydningen foregår hovedsageligt ved hjælp af svampe, langsomt og uden varmeudvikling. Derfor kræver det mere tålmodighed.

Resultatet er også anderledes. Løvkompost er fattig på næringsstoffer: det er ikke gødning. Til gengæld er det et fremragende jordforbedringsmiddel med en fin og smuldrende struktur, som forbedrer jordens struktur og hjælper den med at holde på vandet. Det er præcis, hvad man søger til såning, dækning af jorden eller til at gøre en tung jord lettere.

De ideelle blade og dem, der skal findeles

Ikke alle blade nedbrydes lige hurtigt. Her er de overordnede tendenser:

• Eg, bøg og avnbøg giver den bedste løvkompost og nedbrydes uden særlig hjælp.
• Ahorn, valnød, hestekastanje og ægte kastanje er meget langsommere: findel dem først, eller læg dem hellere i kompostbeholderen.
• Kristtorn, aukuba og laurbærkirsebær, der har stedsegrønne og læderagtige blade, bør helst findeles og lægges i kompostbeholderen.
• Nåle fra nåletræer nedbrydes til sidst, men det tager to til tre år. Holdt for sig selv giver de en sur muld, som er nyttig til planter, der kræver surbundsjord.

De vil nogle gange kunne læse, at egeblade er »forbudte« i komposten. Det er en myte: tværtimod hører de til blandt de bedste. Tykke og langsomme blade, som valnøddeblade, skal blot findeles.

To forholdsregler: saml helst sunde blade, og lad blade fra roser angrebet af stråleplet (Marssonina) ligge. Undgå også blade samlet langs store trafikårer, da de kan være forurenede, og frasorter eventuelt affald, hvis De samler blade på gaden.

Sækmetoden eller burmetoden

Sækken: enkel og diskret

Det er den ideelle metode til små haver. Fyld en stor affaldssæk med blade, fugt dem, hvis de er tørre, og prik derefter nogle huller i sækken med en greb eller en kniv, så luften kan komme ind. Luk sækken løst, og stil den i et skyggefuldt hjørne, uden for synsvidde. Så er der kun tilbage at vente.

Buret: til store mængder

Hvis De har mange blade, kan De lave en firkantet eller rund indhegning af trådnet, holdt af fire pæle, et sted i læ for vinden. Jo større bunken er, jo hurtigere nedbrydes den. Fyld den op i løbet af efteråret, og vand den, hvis den tørrer ud, især i varme somre. En kompostbeholder med åbne sider som trækompostbeholderen Compostys kan også bruges som bladsilo. På illustrationen: sækmetoden (1) og metoden med trådbur (2).

Willys råd

Saml Deres blade i fugtigt vejr, lige efter en regnbyge: de pakker sig bedre sammen, og De behøver ikke at vande dem, før de kommer i sækken.

Plæneklipperen, en kompostkværn i forklædning

Det er unødvendigt at investere i en kompostkværn til bladene. Kør blot plæneklipperen, med opsamleren monteret, hen over græsplænen dækket af blade. Den hakker og samler dem på samme tid, hvilket markant fremskynder nedbrydningen. Bonus: lidt afklippet græs blandes med bladene og tilfører kvælstof, som beriger løvkomposten.

På en havegang eller en terrasse river De bladene sammen i en bunke, spreder dem i et tyndt lag ud på græsplænen og kører derefter plæneklipperen hen over.

Hvor lang tid tager det?

Det kræver tålmodighed: de fleste blade er cirka to år om at nedbrydes helt. Regn med et første produkt, der kan bruges som jordforbedring, efter cirka et år, og derefter et til to år mere for at få en fin, sort og humusrig løvmuld.

Sådan sparer De tid:

• findel bladene;
• hold dem fugtige, men aldrig gennemvåde;
• lav en så stor bunke som muligt;
• tilsæt kvælstof, for eksempel ved at veksle mellem lag på cirka 30 cm blade og lidt ristet hornmel eller hønsegødning, eller brug brændenældevand.

Disse kvælstoftilskud er naturlige aktivatorer. Vi ser nærmere på deres reelle nytte i vores artikel Kompostaktivatorer: nyttige eller ej?

Anvendelser af løvkompost

Alt efter alder kan løvkompost bruges på flere måder:

• Såning: en godt nedbrudt løvkompost, der er mere end to år gammel, kan bruges, som den er, til såning.
• Omplantning: blandet i lige dele med sand, kompost og god jord giver den et fremragende vækstmedie. Vi gennemgår disse blandinger i vores artikel Lav din egen pottemuld.
• Jorddække: en yngre eller grovere løvkompost spredes som et dæklag på mindst 5 cm fra sidst på efteråret til sidst på vinteren.
• Jordforbedring: arbejdet ned i jorden gør den tung jord lettere og hjælper sandjord med at holde på vandet.
• Græsplæne: sigtet kan den spredes i et tyndt lag om efteråret.

En bladbunke kan indeholde ukrudtsfrø: undgå at bruge den, hvor deres spiring virkelig ville være et problem.

Vidste du det?

I skoven er der ingen, der samler bladene op: de beskytter jorden mod udtørring, giver føde til et væld af organismer og omdannes langsomt til humus. Løvkompost efterligner blot dette naturlige kredsløb i haven.

Og i den almindelige kompostbeholder?

Visne blade er også et fremragende brunt materiale til Deres kompostbeholder, rigt på kulstof. Problemet er, at de alle kommer på én gang, om efteråret, mens Deres skrælaffald kommer hele året. Løsningen: fyld nogle sække med tørre blade, og opbevar dem ved siden af kompostbeholderen. Så har De et lager af »brunt« til at afbalancere Deres køkkenaffald frem til foråret. Vi forklarer denne balance i vores artikel Grønne og brune materialer.

Til en ormekompostbeholder anbefaler vi derimod hellere brunt pap som tørt materiale: blade samlet i haven kan bringe snegle, insektæg eller uønskede frø med sig. Det forklarer vi i vores artikel om hvad man kan fodre ormene med.

Husk

Eg, bøg og avnbøg: i sæk eller bur til løvkompost. Læderagtige eller stedsegrønne blade: findelt i kompostbeholderen. Og under alle omstændigheder: gem nogle sække med tørre blade som reserve til resten af året.

Kort fortalt

Visne blade er ikke affald, men en ressource. I en sæk med huller eller i et trådbur, fugtige og helst findelt med plæneklipperen, omdannes de på cirka to år til en fin løvmuld, der er ideel til såning, jorddække og forbedring af jorden. De langsomme eller læderagtige blade hører hellere hjemme i kompostbeholderen, hvor de kan bruges som brunt materiale hele året. Det kræver blot lidt tålmodighed at give jorden tilbage, hvad træerne gav den om efteråret.

Tilhørende produkter

Compostys kompostbeholder i træ | 305 liter

PEFC-certificeret grantræ

1.082,33 kr. 144,79 €

Forudbestilling

245L Maze roterende kompostbeholder med to kamre

Effektiv udendørs kompostering uden besvær

1.938,92 kr. 259,38 €

Maze 180L roterende kompostbeholder med dobbelt kammer

Ubetinget udendørs kompostering

1.393,83 kr. 186,46 €

Bestseller

Bokashi-kompostbeholder Confort

Kapacitet: 14 liter, sælges enkeltvis eller i sæt af 2

381,53 kr. 51,04 €

Guidens andre universer

Ormekompostering30 vejledninger →Bokashi24 vejledninger →EM-mikroorganismer26 vejledninger →