Regnormen: anatomi, arter, rolle og levevis

Man møder den efter en regnbyge, når man vender en skovlfuld jord, eller i bunden af en ormekompostbeholder: Regnormen er et af de dyr, som alle kender… uden egentlig at kende dem. Ingen øjne, ingen lunger, flere »hjerter« og en krop af ringe: Denne lille beboer i jorden gemmer på mange overraskelser.

Her er det vigtigste, du skal vide om regnormen, forklaret enkelt – for nysgerrige, haveejere, børn og lærere. For hvert emne henviser vi til den side i guiden, der går i dybden med det.

Hvad er en regnorm?

Regnormen er et lille hvirvelløst dyr, altså uden skelet, som lever i jorden eller i organisk materiale under nedbrydning. Den tilhører den store gruppe af ledorme, »ringorme«, som kendes på deres krop af segmenter i række.

I daglig tale kalder man dem alle sammen bare regnorme. Strengt taget har den store orm i vores haver dog sit eget navn: stor regnorm, Lumbricus terrestris. Men ordet regnorm bruges ofte om alle arterne. Den har fået sit navn, fordi den kommer op til overfladen, når det regner, og jorden er gennemvædet.

Der findes et stort udvalg: omkring 4 400 arter af regnorme er i dag registreret i verden, fra få centimeter til over en meter lange for visse kæmpearter.

Anatomi: hvordan er en regnorm bygget?

Bag sit enkle ydre er regnormen et overraskende velorganiseret dyr. På tegningen: 1 hovedet og munden, 2 clitellum, 3 ringene, 4 børsterne (forstørret), 5 halen.

• En krop af ringe. Kroppen er delt i snesevis, ja over hundrede ringe afhængigt af arten. Hver ring har bittesmå børster, usynlige for det blotte øje, som den bruger til at gribe fat i jorden og bevæge sig fremad.
• Et hoved og en hale. Hovedet, der er mere spidst, sidder i den ende, der er tættest på clitellum; her åbner munden sig, uden tænder eller kæber.
• Clitellum. Hos den voksne orm ses en lysere fortykkelse forrest på kroppen: Det er clitellum, organet der danner kokonen ved formeringen. Når den er der, er ormen kønsmoden.
• Ingen øjne, men lysfølsom. Regnormen har ingen øjne. Huden er dækket af lysfølsomme celler, især forrest på kroppen, som gør, at den instinktivt flygter fra lyset.
• Ånder gennem huden. Den har ingen lunger: Ilten passerer direkte gennem huden, som derfor skal holdes fugtig. Det er grunden til, at tørke er så farlig for den.
• Flere »hjerter«. Den har flere blodkar, der fungerer som små hjerter og pumper blodet rundt.

For at komme frem trækker den skiftevis de forskellige dele af kroppen sammen og strækker dem ud, lidt som en harmonika, og bruger børsterne til ikke at glide. Flere kuriositeter venter dig i de ofte stillede spørgsmål nederst på siden.

Vidste du det?

Når sommeren bliver for tør, går nogle regnorme i dvale: De ruller sig sammen i et lille kammer i bunden af deres gang og venter på, at regnen vender tilbage.

Regnormenes tre hovedgrupper

Ikke alle regnorme lever samme sted eller på samme måde. Man inddeler dem normalt i tre hovedgrupper efter den dybde, de lever i (numrene på illustrationen):

• 1. De epigæiske lever i overfladen, i visne blade, gødning eller kompost. De er små, røde og meget grådige og formerer sig hurtigt. Det er kompostormene, som Eisenia (bl.a. Eisenia fetida og Dendrobaena veneta), der bruges i en ormekompostbeholder.
• 2. De endogæiske lever i de øverste centimeter af jorden, hvor de graver overvejende vandrette gange og lever af jord rig på organisk materiale. De er ofte blege eller lyserøde og ses sjældent i overfladen.
• 3. De aneciske graver dybe, lodrette gange, nogle gange flere meter dybe. Om natten kommer de op efter visne blade, som de trækker ned i jorden. Det gælder den store regnorm, Lumbricus terrestris, som man finder, når man graver i haven.

Hver gruppe gør jorden forskellige tjenester: Det vender vi tilbage til lidt længere nede.

Hvad spiser en regnorm?

Regnormen lever af organisk materiale under nedbrydning: visne blade, planterester, gødning, men også de bakterier og svampe, der vokser deri. Uden tænder sluger den små, allerede opblødte partikler, som dens kråse derefter knuser ved hjælp af bittesmå jordkorn. En kompostorm kan således spise, hvad der svarer til halvdelen af sin vægt hver dag. Vil du vide, hvad du kan give den i en ormekompostbeholder, og hvad du skal undgå, så læs vores side Hvad spiser regnorme?

Hvordan formerer den sig?

Regnormen er tvekønnet: Hvert individ er både han og hun. Alligevel har den brug for en partner: To orme lægger sig modsat hinanden og udveksler sæd. Nogle dage senere danner clitellum en lille kokon på størrelse med et riskorn, hvorfra unge orme kommer ud efter cirka tre uger. Hele cyklussen er beskrevet på vores side Hvordan formerer regnorme sig?

Hvor længe lever en regnorm?

Det afhænger af omgivelserne. I naturen lever og dør de fleste orme inden for et enkelt år, udsat for kulde, tørke eller rovdyr (fugle, muldvarpe, pindsvin…). I ly for disse farer, i en velpasset ormekompostbeholder, stiger deres forventede levetid markant: Kompostorme af arten Eisenia fetida er blevet fulgt i opdræt i op til 4 et halvt år. Vi vender tilbage til disse tal i vores ofte stillede spørgsmål.

Dens rolle i jorden og i haven

Regnormen er en af haveejerens bedste allierede. Når den graver sine gange, lufter den jorden og hjælper vandet med at sive ned til rødderne. Når den fordøjer det organiske materiale, omdanner den det til næringsstoffer, som planterne kan optage. Dens ekskrementer, de små snoede jordklumper, man ser i overfladen, er en fremragende naturlig gødning. En jord rig på regnorme er næsten altid en levende og frugtbar jord.

Dette diskrete arbejde er beskrevet i detaljer på vores side om regnormenes økologiske rolle. Og hvis din jord mangler dem, kan du læse, hvordan du genindfører orme i din have.

Husk

Ukrudtsmidler, pesticider og for dyb jordbearbejdning reducerer bestanden af regnorme kraftigt. En have, der næres med kompost og dækkes med jorddække, giver dem derimod både husly og føde.

Regnorm eller kompostorm: hvilken til en ormekompostbeholder?

Det er en udbredt misforståelse: Den store regnorm, man finder, når man graver i haven, egner sig ikke til en ormekompostbeholder. Den er vant til at grave dybt og leve af jord og overlever ikke i en beholder fyldt med friskt affald.

For at kompostere dit køkkenaffald skal du bruge epigæiske orme, kompostorme af slægten Eisenia: De lever naturligt i materiale under nedbrydning, omdanner det hurtigt og formerer sig hurtigt på begrænset plads. Vi præsenterer dem på vores side Hvilken slags orme i din ormekompostbeholder? For at komme i gang med de rigtige orme kan du også købe levende kompostorme: Vores Eisenia-kompostorme er opdrættet på gården og sendes som en blanding af tre arter.

Willys råd

Tag ikke ormene fra din have for at starte en ormekompostbeholder: Det er ikke de rigtige, og de gør langt mere gavn, hvor de er, ved at bearbejde din jord.

Udbredte myter om regnormen

• »Regnormen er et insekt.« Forkert. Den har hverken ben, skal eller skelet: Den er en ledorm, en dyregruppe, der intet har med insekter at gøre.
• »Regnorme ødelægger rødderne.« Forkert. De lever af dødt organisk materiale og de mikroorganismer, der nedbryder det, ikke af levende rødder. Tværtimod er de gavnlige for planterne.
• »Regnorme er beskidte eller farlige.« Nej: De stikker ikke, bider ikke og overfører ikke sygdomme. Man kan trygt håndtere dem og blot vaske hænder bagefter, som efter havearbejde.

Kan man skære en orm over og få to? Hvorfor kommer den op af jorden, når det regner? Kan den svømme? Svarene finder du i vores ofte stillede spørgsmål om regnorme.

Ofte stillede spørgsmål om regnormen

Kort fortalt

Regnormen er en ledorm uden øjne og lunger, som ånder gennem huden og har flere små hjerter. Der findes omkring 4 400 arter, fordelt på tre hovedgrupper efter den dybde, de lever i. Overalt omdanner den organisk materiale og holder jorden frugtbar. Til en ormekompostbeholder skal man ikke bruge havens regnorme, men epigæiske kompostorme som Eisenia.

Tilhørende produkter

Bestseller

Kompostorme Eisenia | 250 g orme (ca. 500 stk.)

Emballage fra 250 g til 10 kg orme

126,77 kr. 16,96 €

-25%

169,01 kr.