
Ofte stillede spørgsmål om regnorme og ormekompostering
Vi får ofte små spørgsmål om regnorme, nogle gange meget seriøse, andre gange mere usædvanlige — har de øjne, hvor længe lever de, kan de svømme? Her har vi samlet de mest almindelige og de mest kuriøse svar, som vi har samlet op gennem vores samtaler med vores kunder.
Kompostormenes krop og sanser
Har regnorme øjne?
Nej, orme har ikke øjne, men deres hud er dækket af lysfølsomme celler, som især sidder i den forreste del af kroppen. De gør det muligt for dem at skelne forskelle i lysstyrke og mærke vibrationer i jorden — rigeligt til at flygte fra lys og forstyrrelser uden nogensinde rigtig at « se ».
Hvordan trækker kompostorme vejret?
Orme har ikke lunger: De trækker vejret direkte gennem huden, som skal forblive dækket af slim og fugt, så ilten kan opløses og nå ud i deres blodkredsløb. Derfor bringer et for tørt underlag dem i fare langt hurtigere end et midlertidigt overskud af fugt.
Har regnorme tænder?
Nej, hverken tænder eller kæber: Deres mund og svælg er muskuløse, men helt uden tænder. De kan kun indtage partikler, der allerede er tilstrækkeligt små og blødgjort af fugt og bakterier. Det er en muskuløs kråse længere inde i fordøjelsessystemet, der gør arbejdet færdigt ved at knuse føden ved hjælp af bittesmå jordkorn, som den indeholder — lidt ligesom hos fugle.
Har en regnorm et hjerte?
Endnu bedre: Den har flere! En kompostorm har flere blodkar, der fungerer som små hjerter og pumper blodet rundt. En anden kuriositet: Den sover aldrig og er aktiv hele tiden, så længe forholdene passer den.
Kan man skære en orm over for at få to?
Nej, det er en udbredt myte, som ikke holder, og som blot skader dyret unødigt. Ormenes evne til at regenerere er reel, men begrænset: Den forreste del kan nogle gange danne en ny hale, men den bagerste del kan aldrig danne et nyt hoved. Bare rolig: Under gode forhold kan en enkelt orm give liv til flere hundrede efterkommere, uden at man behøver at røre den!
Formering og livscyklus
Hvordan formerer regnorme sig?
Kort fortalt: Orme er hermafroditter, men de skal alligevel parre sig for at formere sig, bug mod bug og med hovederne i hver sin retning. Vi gennemgår hele processen, kokoner inklusive, i vores artikel Regnormenes formering.
Hvordan genkender man kompostormenes kokoner?
En kokon måler omkring 3 mm, cirka på størrelse med et riskorn. I starten er den perlemorshvid, og den skifter gradvist farve, efterhånden som de unge orme udvikler sig indeni, indtil den bliver brun og derefter rødlig lige før klækningen, omkring tre uger senere.
Hvor længe lever en regnorm?
Måske har De bemærket forskellige tal i vores artikler: Her er lejligheden til at forklare dem. I naturen lever og dør de fleste orme inden for et enkelt år, udsat for kulde, tørke eller rovdyr. I en velholdt ormekompostbeholder, beskyttet mod disse farer, stiger deres forventede levetid markant: Individer af Eisenia fetida er blevet fulgt i opdræt i op til 4 et halvt år. Det er dette potentiale, som kan nås under gode forhold, vi bruger som reference (4 til 5 år) i resten af denne guide.
Hvor mange arter af regnorme findes der?
Omkring 4 400 arter af regnorme er i dag registreret i verden! Men kun nogle få, som de Eisenia, vi opdrætter, er virkelig egnede til ormekompostering — de fleste andre arter ville ikke overleve under forholdene i en ormekompostbeholder.
Vidste De det?
Kan regnorme svømme?
Ikke rigtig, nej — men det er ikke nødvendigvis et problem: Så længe vandet er tilstrækkeligt iltet, kan en orm overleve under vand i ret lang tid uden at drukne. Det er især for meget stillestående, iltfattigt vand, der er dødeligt for dem, snarere end selve vandet.
Forstyrrer støj kompostorme?
Lidt, ja: Orme er ikke ligefrem festglade, og støj og vibrationer forstyrrer dem en smule. Den gode nyhed er, at de med tiden tilpasser sig ret godt, selv til støjende omgivelser.
Hvorfor kaldes visse regnorme for « regnorme »?
Det gælder for Lumbricus terrestris, den store gravende orm, man møder i haven (forskellig fra de Eisenia-kompostorme, der bruges i en ormekompostbeholder): Den kommer op til overfladen, så snart jorden bliver fugtig, om foråret eller i regnfulde efterårsnætter — deraf navnet.
Hvor meget affald kan en orm spise om dagen?
Regn i gennemsnit med, hvad der svarer til halvdelen af dens egen vægt om dagen, nogle gange op til hele dens vægt under gode forhold. For 500 g orme svarer det for eksempel til omkring 250 g fordøjet affald hver dag — vores artikel Regnormenes kost gennemgår alt, hvad De kan (og ikke kan) give dem.
Kort sagt
Uden øjne og tænder, med flere hjerter og ude af stand til at svømme har regnorme mange overraskende særpræg — ligesom deres forventede levetid, som varierer meget mellem naturen og en velholdt ormekompostbeholder. Står Deres spørgsmål ikke her? Tøv ikke med at stille det direkte til os.































